Hjem for kulturens selvstændige og kreative iværksættere

Villa Kultur skal få flere til at skabe økonomisk bæredygtige virksomheder, der bidrager kulturelt til vores samfund. Derfor tilbyder vi unikke rammer, passionerede fællesskaber og professionel udvikling for selvstændige med ambitiøse kulturelle bundlinjer.

Hvordan vil du bruge villaen?

Arbejd i villaen

Oplev villaen

 

Lej villaen

Udvalgt event

Friða Saiya Benspændskoncert

28 april kl. 20.00

I Villa Kulturs smukke orangeri inviterer Friða Saiya til en intim og akustisk koncert - den første koncert i eget navn. Her får publikum mulighed for at opleve sangene helt tæt på, i deres mest enkle og ærlige form.

Koncerten kommer kort efter udgivelsen af debutsinglen ’Søvnløs’ og giver et tidligt indblik i Friða Saiyas musikalske univers. Denne aften handler ikke kun om musikken, men også om mødet mellem mennesker. At dele sangene ansigt til ansigt, i et rum hvor publikum ikke bare lytter, men er en del af øjeblikket.

Det bliver en særlig aften, hvor publikum får lov at være med helt fra begyndelsen af Friða Saiyas musikalske rejse.

Næsten alle arter har brug for et sted at samles: myrer i en tue, ulve i et kobbel, elefanter i en flok. Det gælder også kulturudøvere og kunstnere. De har brug for en villa at samles i for at skabe noget nyt og uventet og grimt og smukt til byens borgere og brugere.
— Morten Brask, forfatter & medlem i Villa Kultur