_DSF5586.jpg

Drømmer du om at blive en del af Villaens arbejdsfællesskab? Her er højt til loftet og plads til skæve idéer og vilde projekter – og garanteret også en plads til dig. Villa Kultur er et arbejdsfællesskab, hvor vi bruger hinanden til inspiration og sparring. I fællesskab lader vi kreativiteten spire og skaber arrangementer, udstillinger, events og meget mere! Der er tre forskellige måder at blive en del af Villaens arbejdsfællesskab på alt efter dit behov.

Bliv en del af Villa Kultur

31966752_231838700906985_5722004067387965440_n.jpg

Flex plads

MDL. 1500 DKK EX MOMS (6 LEDIGE)
Vores flex-pladser er placeret i villaens stueetage. Her kan du sidde og arbejde i enten dagligstuen, biblioteket eller orangeriet. Du er selvfølgelig også velkommen til at booke mødelokalet, hvis du skal have gæster, eller sætte dig ud i vores hyggelige have. Desuden er du lige ved siden af både køkkenet og receptionen, så du aldrig er langt fra den gratis kaffe eller en hjælpende hånd til printeren. Som flexmedlem sidder du sammen med andre kulturelle iværksættere i åbent rum, som du kan sparre med og lade dig inspirere af. Du har ubegrænset adgang til villaen inden for tidsrammen 8-17 på hverdage.

unspecified-20_web.jpg

Fix plads

MDL. 2500 DKK EX MOMS (1 LEDIGT)
På det hyggelige loft med fritlagte bjælker har vi indrettet et fortryllende rum med faste skrivebordspladser. Du deler kontoret med andre kulturskabere, men du får dit eget skrivebord og opbevaringsplads, som du frit kan bruge og efterlade, som du lyster. Du har naturligvis også adgang til villaens øvrige faciliteter som orangeriet, mødelokalet, biblioteket og haven. Lokalet kan låses af, så du kan efterlade dine ting uden bekymringer. Som fix-medlem har du adgang til villaen 24/7, så du kan komme og gå, når du vil.

_DSC7174_web.jpg

Eget kontor

FRA 4000 DKK / MD. EX MOMS (1 LEDIGT)
Villaens skønne kontorer er indrettede i de tidligere soveværelser for de oprindelige ejere af villaen. Her er i alt 13 forskellige kontorer, der varierer i størrelsen, og hver især har sin helt egen charme og unikke stil. Med dit eget kontor i villaen, har du mulighed for at lukke døren og få fred og ro til dit arbejde. Kontoret må du indrette og dekorere, lige som du synes, så du altid kan invitere dine gæster ind i et rum, der emmer af personlighed. Du har naturligvis adgang til dit kontor døgnet rundt, så du kan arbejde lige, når det passer.

Villa-2-års-jubilæum_HQ-2863_web.jpg

“Villa Kultur emmer af sjæl og lidenskab, magiske rammer og geniale projektmagere. Synergierne og netværk er klar til at spire frem. ”

- Braulein

Illustrationafhus_blå_web.jpg

Villa Kultur giver dig nye eventyr hver dag og…

Netværk

Som en del af Villa Kultur får du et uvurderligt netværk af iværksættere og entreprenører indenfor kulturbranchen. Hver dag møder du de andre medlemmer, som arbejder indenfor det kulturelle felt, og her er der masse af sparring, inspiration og ideudvikling at hente. Samtidig er villaen hjem for alverdens kulturarrangementer, så her vil du møde endnu flere af Københavns kulturskabere.

Fællesskab

For os er fællesskabet altafgørende. Det er kernen i vores villa, og det der gør, at villaen føles mere som et hjem end en arbejdsplads. Derfor er det vigtigt for os at værne om og pleje det vidunderlige fællesskab, vi har skabt. Hver måned holder vi morgenmøder, hvor vi alle mødes over en hyggelig morgenstund og får snakket om stort og småt. Derudover har vi en fabelagtig fredagsbar og et festudvalg, der arrangerer vores hyggelige fester og julefrokoster.

Faciliteter

Vi har naturligvis et mødelokale til rådighed, så du kan invitere gæster i villaen. Mødelokalet kan du som medlem gratis benytte af to timers varighed ad gangen. Når du træder ind i villaen, vil du på alle hverdage blive mødt af en receptionist, der vil tage imod dig og svare på dine spørgsmål. Og selvfølgelig er der altid friskbygget kaffe og te på kanden til dig og dine gæster. Du får også adgang til printer, wi-fi og mulighed for postadresse i villaen. Hvis du har bil, kan du gratis benytte villaens parkeringsplads.

 

Plads til dit event

I villaens magiske rammer er der god mulighed for, at du kan holde dit eget arrangement, hvad end du vil lave workshops, udstillinger eller events. Villaens godt 1000m2 rummer både balsal, orangeri, bibliotek og slyngelstue, som oplagte omgivelser til dit næste kulturarrangement. Vi vil gerne skabe et rum til, at alle kan få muligheden for at gøre dét, vi har lyst til, nemlig skabe kultur og bidrage til Københavns kulturliv. Som medlem af villaen får du derfor medlemsrabatter på vores faciliteter, så du kan bruge dem til at udfolde lige netop dét, du drømmer om.

Omgivelser

Villa Kultur har hjem i en stukbelagt villa midt på Østerbro i København. De gamle mursten er et upoleret skattekammer, der vækker hverdagsmagien og giver kant til hverdagens møder og arrangementer. Indenfor murene finder du både et fortryllende orangeri anno 1935, en balsal og dertilhørende slyngelstue, en indbydende hall og et bibliotek. I vores have finder du små, hyggelige oaser, hvor du kan byde dine gæster velkommen eller nyde morgenkaffen. Med et moderne præg på den originale arkitektur er Villa Kultur et anderledes og autentisk mødested for kulturskabere.

Løbeklub

Et godt arbejdsfællesskab er mere end bare de rette omgivelser. Det handler også om at have kroppen og sindet i balance. Derfor har villaen sin egen løbeklub, hvor dem der har lyst, mødes hver mandag og løber sammen. Løbeklubben styres af vores egen professionelle løbetræner Murat. Her er fokus på det mentale såvel som det fysiske – derfor er Villa Kulturs løbeklub lige så meget løb og styrke, som det er meditation, fællesskab, refleksion og dialog.

 

Mød vores arbejdsfællesskab her