VILLA KULTUR SØGER EN EVENTPRAKTIKANT TIL UDVIKLING & AFVIKLING AF KULTURPROGRAM FOR ET NYSKABENDE OG DYNAMISK KULTURHUS I KØBENHAVN.

 
 

Brænder du for at arbejde med event- og konceptudvikling og tør du være ambitiøs på vegne af Københavns kulturliv? Så er det måske dig, vi søger! Som eventpraktikant i Villa Kultur får du hands-on erfaring med eventplanlægning, herunder dialog med kunder, kunstnere, leverandører osv. Du skal derfor have øje for detaljen, og sikre dig at alle arrangementer, store som små, bliver en oplevelse for deltagerne, fra de kommer ind af hoveddøren til de går igen, for vi ønsker at give vores besøgende kreative og nyskabende oplevelser i alt hvad vi laver. Nogle dage vil være præget af afvikling af et arrangement i samarbejde med vores frivillige og de eventansvarlige, mens andre dage hovedsagelig vil gå med planlægning og udvikling med ansvaret for vores program. Derfor skal du både have gode koordineringsevner samt sans for det praktiske.

Event i Vinterhaven (1).png
 
 

HVEM ER VILLA KULTUR?

Villa Kultur er en nonprofit forening stiftet i april 2017 og er et arbejdsfællesskab for kulturelle iværksættere. Villa Kultur rummer i dag mere end 50 mindre virksomheder, foreninger og freelancere, der har sin daglige gang i vores villa på Østerbro. Vores medlemmer arbejder med kultur i alle afskygninger fra design, antropologi og filosofi til magasiner, events og film. Villa Kultur er et fællesskab og et hus for nye måder at udvikle kultur på, hvor et vækstlag af kulturskabere møder de etablerede kulturinstitutioner og bidrager til Københavns kulturliv gennem arrangementer, udstillinger og forestillinger.

Så har du lyst til at blive en del af et kreativt, nyopstartet arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dine evner indenfor eventafvikling og programudvikling, så er dette en unik mulighed for en praktikplads med massere af ansvar og stort netværk i Københavns kulturliv.

 
 
 

EVENTPRAKTIKANT

Som praktikant i Villa Kultur bliver du en vigtig del af vores lille sekretariat. Du får mulighed for at sætte dit præg på Villa Kulturs agenda og bidrage til at optimere og videreudvikle Villa Kulturs kulturprogram og events. 

 
 
DSC_3404.jpg

ARBEJDSOPGAVER

  • Planlægning og afvikling af events

  • Udvikle Villa Kulturs kulturprogram 

  • Koordinering af vores event-team.

  • Kommunikation med aktører og samarbejdspartnere

  • Opfølgning på tidsplaner og udarbejdelse af budgetter og regnskaber

  • Ad hoc opgaver

 

 
DSC_3713.jpg

DU HAR GERNE ERFARING MED

  • Projektledelse

  • Erfaring med frivillige

  • Udvikling og afvikling af events

 

 
_DSC7065.jpg

VI KAN TILBYDE

  • Et arbejde der skaber værdi for Københavns kulturliv

  • Erfaring med udviklingen af arbejdsgange og koncepter til arrangementer.

  • Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø i magiske rammer

  • Mulighed for at afprøve dine faglige kompetencer

  • Indflydelse på egne arbejdsopgaver.

  • Et omfattende professionelt netværk og en arbejdsdag blandt samtlige kulturiværksættere.

  • Løbeklub/kor/festudvalg og andre sociale aktiviteter

  • Vi er åbne overfor at tilpasse praktikstillingen til studieordningens krav

 
 

HVOR OG HVORDAN?

Praktikstillingen er som udgangspunkt på 37 timer med fleksibilitet over for studieorienterende opgaver. Praktikstillingen er ulønnet med start primo februar 2019 og er fordelt over et semester. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig til til tasterne og send fluks en ansøgning sammen med dit CV, med teksten “Eventpraktikant” i emnefeltet til job@villakultur.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Anna Karólína Gestsdóttir på anna@villakultur.dk

Samtaler finder sted løbende 

Vi glæder os til at høre fra dig!