VILLA_PICTURES_JUNE2017_WEB--20.jpg

FRIVILLIG STILLING:RECEPTIONIST

SØG INDEN 1. AUGUST 2018

 

Receptionist I VILLA KULTUR

Er du nyopstartet kulturiværksætter og vil du gerne være en del af et kreativt kontorfællesskab, men har ikke midlerne til det endnu? Så kan en stilling som én af Villa Kulturs højtelskede receptionister, med tilhørende kontorplads, måske være den helt rigtige stilling for dig!

Med en frivillig stilling som receptionist i Villa Kultur bliver du en del af et team på 5 personer, som alle har én vagt om ugen. Du møder ind kl. 8.00 og du er den første vores fantastiske medlemmer, gæster og samarbejdspartnere møder, når de træder ind i den magiske villa på Krausesvej 3. Udover at være serviceminded, smilende og klar til store og små praktiske opgaver i løbet af dagen får du ansvaret for at skabe flow i vores medlemmers arbejdsdag ift. modtagelse af deres gæster, klargørelse af kaffe, the og vand, samt postafhentning mm. Stillingen indebærer også, at du er mødestabil, ansvarsbevidst og en holdspiller.

Imellem opgaverne er der rig mulighed for at arbejde på dine egne projekter mens du sidder i receptionen - og du vil også opleve, at der er tid en god snak med medlemmerne, da receptionen i høj grad er villaens mødested. Du kommer til at arbejde under ledelse af vores Administrative Manager, men arbejdet er i høj grad selvstændigt.

Som receptionist i Villa Kultur bliver du medlem i Villa Kultur, hvilket inkluderer et flex medlemsskab. Du bliver en aktiv del af et kreativt fællesskab, hvor du kan opbygge stærke, professionelle relationer og udvide dit netværk med ligesindede kulturskabere. Vores medlemmer laver alt fra film, foto og design til idræt, antropologi og mad, og de samarbejder på kryds og tværs af deres brancher. Går du rundt med et ønske om at blive iværksætter og mangler du et sted, hvor det kan udfolde sig? Så er du måske vores nye receptionist. 

 

Arbejdstid:

  • Én dag om ugen i tidsrummet 8.00-16.00 efter et allerede fastlagt skema eller svarende til 4 timers aktivt arbejde per uge.

 

Dine opgaver:

  • Holde receptionen klar m. kaffe/the/vand mv.

  • Orden i fælleskøkkenet (opvask af service mv.)

  • Vande planter, pantsortering, vaske viskestykker mv.

  • Tømme skraldespand.

  • Ad hoc opgaver.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • Fuldt flex-medlemskab i Villa Kultur:

    • Flex-kontorplads

    • Medlemsrabatter på faciliteter, hvis du skal holde dit eget arrangement

    • Gratis brug af mødelokale

    • Mulighed for frokostordning

    • Gratis kaffe og the

    • Service - reception, gratis parkering og mulighed for postadresse,

  • Fagligt stærkt netværk og fællesskab af kulturskabere

  • Løbeklub/kor/vinterbadning/festudvalg/andre sociale aktiviteter

 

Hvis du er interesseret i stillingen, så send en mail til kontakt@villakultur.dk INDEN D. 1. AUGUST med et lille skriv om dig selv og hvorfor du gerne vil være en del af Villa Kultur.

 

Hvad siger vores receptionister selv om stillingen?