Skærmbillede 2017-01-19 kl. 23.08.41.png

FRIVILLIG STILLING:

 

EVENTKOORDINATOR

SØG INDEN 10. AUGUST 2018

 

EVENTKOORDINATOR I VILLA KULTUR

Er du nyopstartet kulturiværksætter, elsker du eventplanlægning og vil du gerne være en del af et kreativt kontorfællesskab, men har ikke midlerne til det endnu? Så kan en stilling som en eventkoordinator i Villa Kultur, med tilhørende kontorplads, måske være den helt rigtige stilling for dig!

Som eventkoordinator i Villa Kultur har du ansvaret for at afvikle diverse arrangementer. Afvikling omfatter, at du på dagen er ansvarlig for hele arrangementet, fra opsætning til nedtagning. Det er dit ansvar at skabe et rum, der formidler arrangementets formål og sørge for at arrangementet bliver afviklet på bedste vis. Til nogle arrangementer vil der være behov for hjælp fra frivillige, som du har ansvar for at koordinere og uddelegere opgaver til. Arrangementerne indebærer både villaens egne arrangementer som VILLAconcerts og VILLAtalks, men vil også inkludere arrangementer vi afvikler med diverse samarbejdspartnere.

Som eventkoordinator i Villa Kultur får du erfaring i afvikling af både små som store arrangementer, erfaring indenfor koordination, administration og projektledelse og vil få adgang til et stort fagligt stærkt netværk. Du kommer til at arbejde under ledelse af vores Communication Manager & Cultural Curator, men arbejdet er i høj grad selvstændigt.

Som eventkoordinator i Villa Kultur bliver du medlem i Villa Kultur, hvilket inkluderer et flex medlemsskab. Du bliver en aktiv del af et kreativt fællesskab, hvor du kan opbygge stærke, professionelle relationer og udvide dit netværk med ligesindede kulturskabere. Vores medlemmer laver alt fra film, foto og design til idræt, antropologi og mad, og de samarbejder på kryds og tværs af deres brancher.

Går du rundt med et ønske om at blive iværksætter og mangler du et sted, hvor det kan udfolde sig? Så er du måske vores nye eventkoordinator. 

 

Arbejdstid:

  • Dage og tidsrum varierer, men svarende til 16 timers aktivt arbejde om måneden.

 

Dine opgaver:

  • Afvikling af 2-3 arrangementer pr. Måned

  • Udfylde produktionsplan før og efter arrangementet

  • Koordinere frivillige før-under-efter arrangementet

  • Mindre ad hoc opgaver

 

Vi kan tilbyde dig:

  • Fuldt flex-medlemskab i Villa Kultur:

    • Flex-kontorplads

    • Medlemsrabatter på faciliteter, hvis du skal holde dit eget arrangement

    • Gratis brug af mødelokale

    • Mulighed for frokostordning

    • Gratis kaffe og the

    • Service - reception, gratis parkering og mulighed for postadresse

  • Fagligt stærkt netværk og fællesskab af kulturskabere

  • Løbeklub/kor/vinterbadning/festudvalg/fredagsbar/andre sociale aktiviteter

 

Hvis du er interesseret i stillingen, så send en mail til anna@villakultur.dk med et lille skriv om dig selv og hvorfor du gerne vil være en del af Villa Kultur.

 

Hvad siger vores eventkoordinatorer selv om stillingen?