VILLA KULTUR SØGER EN KOMMUNIKATIONS & PR PRAKTIKANT der har en skarp pen og FLAIR FOR KULTURFORMIDLING OG VISUEL KOMMUNIKATION

 
 
 

Brænder du for at arbejde med kommunikation og tør du være ambitiøs på vegne af Københavns kulturliv? Så er det måske dig, vi søger! Som kommunikationspraktikant i Villa Kultur skal du have mod på at kaste dig ud i nye udfordringer, kunne arbejde selvstændigt og have øje for den gode historie i alt, hvad du laver. Vi arbejder i et ambitiøst og kreativt iværksættermiljø og vi kan tilbyde dig en praktikplads, hvor der er plads til idéudvikling og medbestemmelse, så du kan sætte dit præg på kulturlivet i København.

 
 
0N5A7805.jpg

HVEM ER VILLA KULTUR?

Villa Kultur er en fusion mellem et kreativt arbejdsfællesskab for kulturelle iværksættere og en kulturinstitution. Vi blev stiftet i april 2017 og er en nonprofit forening. Vi rummer i dag mere end 50 virksomheder, foreninger og freelancere, der alle har sin daglige gang i vores villa på Østerbro. Vores medlemmer arbejder med kultur i alle afskygninger og er alt fra skuespillere, grafisk designere, journalister, forfattere, producere og vi kunne blive ved. Villa Kulturs mission er at skabe rammerne for et spirende og nytænkende kulturfællesskab med en bæredygtig økonomi, hvor man inspireres af hinanden og omgivelserne og bruger den inspiration til at bidrage til Københavns kulturliv gennem arrangementer, udstillinger og andre kulturprodukter. På samme vis er vi også et kulturhus, hvor kulturskabere får nye muligheder for at skabe kultur på.

Så har du lyst til at blive en del af et kreativt, nyopstartet arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dine evner indenfor markedsføring og kommunikation, så er dette en unik mulighed for en praktikplads med masser af ansvar, plads til udvikling og stort netværk i Københavns kulturliv.

 
 
 

kommunikationspraktikant

Som praktikant i Villa Kultur bliver du en vigtig del af vores lille sekretariat. Du får rig mulighed for at sætte eget præg på din arbejdsgang og Villa Kulturs agenda. Du vil skulle bidrage til at optimere og videreudvikle Villa Kulturs kommunikation og markedsføring, med fokus på formidling af Villa Kultur og Villa Kulturs kulturprogram. Meget af kommunikationen foregår på diverse Social Media platforme, primært Facebook og Instagram, dit arbejde vil derfor en stor del af tiden bestå i at skabe content til disse platforme. Derfor har vi brug for en praktikant der er idérig, tænker i storytelling både skriftligt og visuelt. Derudover vil der være mulighed for at få en indflydelse på og hjælpe til i eventafdelingen. 

 
 
_DSC7118.jpg

ARBEJDSOPGAVER

  • Udvikle koncepter og content til sociale medier, nyhedsbreve og hjemmeside

  • Online portrætter af vores medlemmer og partnere

  • Skriftligt arbejde i forbindelse med content (primært digitalt), og andre tekstbaserede opgaver

  • Annoncering og PR af samarbejdspartnere og lignende

  • Udvikling og opdatering af strategier 

  • Mindre grafiske opgaver

  • Opdatering og vedligeholdelse af website

  • Ad hoc opgaver

 

 
Skærmbillede 2017-01-19 kl. 22.52.53.png

DU HAR GERNE ERFARING MED

  • Ideudvikling

  • Social Media Marketing

  • Gode skriftlige kommunikationsevner og sans for formidling

  • Adobe programmer som Photoshop & InDesign

  • Erfaring med filmredigering og/eller foto er et plus

 

 
IMG_9742.jpg

VI KAN TILBYDE

  • Et arbejde der skaber værdi for Københavns kulturliv

  • Arbejdserfaring med kommunikation og markedsføring

  • Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø i magiske rammer

  • Mulighed for at afprøve dine faglige kompetencer

  • Indflydelse på egne arbejdsopgaver.

  • Indsigt i driften af en kulturorganisation

  • Et omfattende professionelt netværk og en arbejdsdag blandt samtlige kulturiværksættere.

  • Løbeklub/festudvalg og andre sociale aktiviteter

 
 

HVOR OG HVORDAN?

Praktikstillingen er som udgangspunkt på 37 timer med fleksibilitet over for studieorienterende opgaver. Praktikstillingen er ulønnet med start primo september 2019 og er fordelt over et semester. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig til til tasterne og send fluks en ansøgning sammen med dit CV, med teksten “Kommunikationspraktikant” i emnefeltet til job@villakultur.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Anna Karólína Gestsdóttir på anna@villakultur.dk

Deadline: d. 19. maj, men samtaler finder sted løbende.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG