Magien i synergien
En torsdag sidst i september løb årets første co-creation workshop af stablen. Et tiltag, som skal fremme fællesskabet og samarbejdet mellem villaens medlemmer. Vores kommunikationspraktikant, Ida Marie Meyer, var til stede med øjne store.
“Her forsøger vi at facilitere det gode og stærke netværk blandt de kreative iværksættere. Formålet er at gøre medlemmerne stærke på deres egen historie - og samtidig blive stærkere på de andres.”
Dette blogindlæg blev første gang publiceret den 09.10.2020
Fællesskab. Åh det gode gamle fællesskab, som på magisk vis aldrig går af mode. Der bliver ved med at blomstre smukke ting frem, når en gruppe mennesker bevæger sig tættere på hinanden og lader sig indbyrdes inspirere. Det er netop, hvad der skete til co-creation workshop d. 29.09.2020 i Villa Kulturs balsal. Deltagerne bestod af en række af Villa Kulturs medlemmer, som i 2,5 time lærte hinanden og sig selv bedre at kende og blev skarpe på hinandens kompetencer. Villa Kulturs kommunikationspraktikant, Ida Marie Meyer, var til stede og har i nedenstående skrevet en reportage derfra.
Workshoppen skulle oprindeligt være løbet af stablen i marts måned, men blev, ligesom så meget andet, sat på pause grundet udbruddet af Covid-19. Nu fik workshoppen endelig set dagens lys i følgeskab med håndsprit og afstandsagtelse. Vi ser allerede nu frem til næste gang.
Med en kop kaffe i hånden og observerende øjne har jeg sat mig i hjørnet af dette rum, hvorfra jeg ser Villa Kulturs medlemmer gestikulere på livet løs. Nogle tager sig til baglommerne, andre bøjer lidt i knæene som for at sætte en streg under en vigtig pointe. De taler sammen to og to om lidt af hvert; om deres historie, om deres drømme og om stien, som har ført dem til Villa Kultur. Deres stemmer flyder sammen og gør det svært for mig egentlig at høre, hvad der bliver sagt. Et grin her, en klapsalve dér - og sådan starter workshoppen ud. Årets første co-creation workshop.
“Måske vil medlemmerne invitere hinanden til at dele kunder og netværk, og dermed kan vi sammen stå stærkere. Hvis det sker, vil der strømme mere kultur ud fra villaen.”
”Vi laver historie her.”, siger bestyrelsesformand for Villa Kultur, Hakon Elliott Mogensen. Han afvikler dagens co-creation workshop, som ikke kun er årets første, men dén første i Villa Kulturs historie. Dette nye koncept er en del af den udvikling, som skal være med til at fremme et stærkt og bæredygtigt samarbejde blandt medlemmerne i Villa Kultur. Stemningen er lidt stiv, og det er mærkbart, at medlemmerne har siddet med deres eget arbejde hele dagen. Duften af kaffe strømmer gennem rummet, solen skinner udenfor og lægger sig som gyldne skyer på medlemmernes ansigter. Hakon leger lege - noget af det, som han gør bedst - og i takt med, at intensiteten stiger, ændrer armbevægelsernes omfang sig også. Medlemmerne er på vej ud af boblen, som de før befandt sig i. De bliver kastet ind i et rum, som senere skal vise sig at blive blødt som smør og fuld af ideer… Medlemmerne ved det ikke endnu, men jeg har på fornemmelsen, at Hakon er fuldt bevidst om det.
Midt under workshoppen sender Hakon medlemmerne ud på en opgave, og her ser jeg mit snit til at prikke ham på skulderen. Jeg er nysgerrig efter at høre hans egne formuleringer, høre ordene fra hestens egen mund. Jeg udspørger ham i en hurtig vending om formålet med workshoppen: ”Her forsøger vi at facilitere det gode og stærke netværk blandt de kreative iværksættere. Formålet er at gøre medlemmerne stærke på deres egen historie - og samtidig blive stærkere på de andres.” I 2,5 time skal medlemmerne spore sig ind på hinanden, dele deres egen historie og sammen skabe ideer og projekter, hvor potentialet i hinanden forhåbentlig vil vise sig.”Måske vil medlemmerne invitere hinanden til at dele kunder og netværk, og dermed kan vi sammen stå stærkere. Hvis det sker, vil der strømme mere kultur ud fra villaen.”, slutter Hakon af.
Tidligere på dagen stillede jeg Matilde Lund Larsen, Villa Kulturs community manager, et tilsvarende spørgsmål. Enigheden om formålet var slående, så jeg vil spare jer for gentagelsen. Til gengæld udspurgte jeg hende om workshoppens obligatoriske status; hvordan man som medlem er forpligtet til at deltage i mindst to af disse fire årlige workshops. Dette krav er en måde for Villa Kultur at fordre samarbejde og et stærkt indbyrdes bånd, hvilket netop er noget af det, som gør Villa Kultur til mere end blot et kontorfællesskab. Matilde kuraterer nye medlemmer til villaen og fortæller: “Mange kommer til Villa Kultur, fordi de gerne vil fællesskabet, så jeg oplever kun en stor optimisme omkring denne form for tiltag. Dem, jeg viser rundt, er mere bange for at medlemmerne ikke prioriterer fællesskabet.”
“Som ny her på stedet er det rigtig rart at få et ansigt på flere mennesker og bruge en eftermiddag på at lære dem bedre at kende. Denne form for workshops er en stor grund til, at jeg har valgt at være her. Jeg vil gerne arbejde med andre end mig selv.”
Tilbage til rummet, til co-creation-workshoppen, til tirsdag eftermiddag, hvor jeg bemærker diversiteten i hændernes beskæftigelsesmuligheder. Nogle har placeret dem rundt om et glas med kaffe, nogle har sat dem trygt i taljen eller tilladt dem hvile i baglommen. Andre vælger at beskæftige højre hånd ved at rotere ringen om venstre hånds pegefinger. Kun vores nye medlem, Tara Dögg Ágústsdóttir, har dem hængende ned langs kroppen. Tara arbejder til daglig med dufte og forskellige former for oplevelser, og hendes kompetencer virker til at være nyttige i mange af de projekter og ideer, som medlemmerne finder på løbende.
Jeg spørger hende, hvad hun synes om eftermiddagens workshop: ”Som ny her på stedet er det rigtig rart at få et ansigt på flere mennesker og bruge en eftermiddag på at lære dem bedre at kende. Denne form for workshops er en stor grund til, at jeg har valgt at være her. Jeg vil gerne arbejde med andre end mig selv.” Matildes udmelding bekræftes utvivlsomt af Tara.
Da workshoppen er ved at være ved vejs ende, kalder Hakon os ind i en cirkel - alle mand, inklusiv mig, der ellers havde taget form som fluen på væggen. Han stiller os et todelt spørgsmål: ”Hvad har I oplevet her til denne workshop? Hvad har I lært?” Svarene er rørende. Jeg selv har mest bemærket stemningens forvandling: måden, medlemmerne nu bevæger sig rundt mellem hinanden, hvordan deres fysiske manifestation bærer tydeligt præg af en øget mental nærhed. Skuldrene er faldet ned. Jeg bemærker også Taras udsagn, så flot og ømt:”Vi har turdet være sårbare, for vi er sårbare, når vi blotter os og siger, hvad vi egentlig helst har lyst til at arbejde med.” Det er spot on.
“Det giver mening for mig at mærke, at der er en common ground for medlemmernes og husets værdier. Det er noget, som et obligatorisk indslag kan være med til at fremme.”
Efter workshoppen hiver jeg fat i Simon Skipper, som deltog i dagens workshop. Han har været medlem af villaen siden kontorfællesskabet slog dørene op i 2017, og er derfor en garvet villagenser. Han arbejder til daglig som fotograf, og han fortæller mig om sit arbejde som selvstændig, der ofte er ensbetydende med meget tid alene. Det samarbejde og fællesskab, som medlemmerne har med hinanden på tværs, værdsætter han derfor højt. ”Jeg vil hellere have engagerede folk omkring mig.”, siger han til mig, mens han vikler et tørklæde rundt om halsen: ”Det giver mening for mig at mærke, at der er en common ground for medlemmernes og husets værdier. Det er noget, som et obligatorisk indslag kan være med til at fremme.”, fortsætter han. Han klemmer en sidste kommentar ud på sin vej ud af døren: “Det er dejligt med noget community efter sådan et mærkeligt år.”
Årets første co-creation workshop er slut. Stolene beslutter vi at sætte på plads i morgen. Vi er trætte, klokken er seks og vores maver rumler - lidt af sult selvfølgelig - men det lyder nu alligevel lidt anderledes her til aften, mere som en tilfredshed, som en tilfreds form for rumlen, som om, at en anden slags sult i løbet af dagen er blevet stillet. Hvor er det vidunderligt at mærke, hvordan en sådan eftermiddag kan sætte skub i det relationelle arbejde. Her viser magien i synergien sig.
Tak til alle for en dejlig eftermiddag
- og en særlig tak til Hakon, Matilde, Tara og Simon!
Workshoppens afvikler Hakon Elliott Mogensen er en del af konsulentvirksomheden Forvandlende Fortællinger, som du kan følge via facebook eller på deres hjemmeside. Hvis du er nysgerrig, kan du også følge med i Taras arbejde her og i Simons arbejde her.