Nyskabende, skæve og ambitiøse events fra byens nye talenter.

Kommende happenings

 

Kulturprofil

I Villa Kultur giver vi plads til både spirende talenter og skæve indfald. Vi gør os umage for at præsentere unge og aktuelle kunstnere, som tør sprænge rammerne for deres felt og udpege nye retninger for fremtidens kulturliv. I villaen finder du således alt fra udstillinger og performances til talks og koncerter - og ikke mindst de eksperimenter, som ikke passer i en skabelon. Vores arrangementer er for alle, som vil opleve et nyskabende, indbydende og ambitiøst kulturprogram. Træd med indenfor.


Kalender

 

Bliv en del af Villa Kulturs kulturprogram

Villaen er et venue for talenter og unikke oplevelser - og måske passer dit arrangement lige ind.

For mere info, kan du kontakte vores programansvarlige, Felix på event@villakultur.dk eller ringe til kontoret på +45 60546258.

 
Felix Fleischer

Felix Fleischer

Udvalgt happening #1

Golden Days 2022: Feministisk fodboldfest

Golden Days x MÅL x Villa Kultur

7. september 2022

Villa Kultur var så heldige at være værter for udgivelsesfesten for 6. udgave af tidsskriftet MÅL, som blev afholdt i forbindelse med Golden Days QUEENS 2022. Denne udgave af tidsskriftet satte fokus på køn, kvinder og feminisme i fodbolden. Gennem historien har fodbolden – sportssektionen, sendefladen og stadionet – været forbundet med maskulinitet og alt for ofte sexisme og machokultur. Men hvordan ser sporten ud fra et kvindeligt perspektiv? I denne udgivelse blev sporten vendt på vrangen, for hvad sker der, når det traditionelle mandlige blik erstattes af kvindelige skribenters refleksioner over emner som køn, ligestilling og feminisme?

Alt dette og mere til udforskede MÅL i denne udgivelse og som vi som publikum fik et indblik i via arrangementet og gennem tekstoplæsninger. Arrangementet var en del af Golden Days QUEENS 2022, en festival om kvinder køn og magt.

MÅL er et tidsskrift, som samler tanker om fodbold på tværs af af kunstneriske, kritiske og videnskabelige discipliner.

Fotograf: Malthe Ivarsson

Udvalgt happening #2

VÆKST

2021-2022

I 2021 lancerede Villa Kultur programmet VÆKST, der faciliterede kunstneriske møder mellem vækstlagets aktører indenfor musik og samtidskunst. Med VÆKST programmet, som indeholdte udstillinger, performances og koncerter, ønskede vi at sætte unge kunstnere i stævne på tværs af kreative discipliner og skabe nye møder mellem vækstlagets artister og kunstnere. Med programmet ønskede vi at gøde de kreative vækstlag med nye samarbejder, anderledes publikumsoplevelser og eksponering på tværs af det sædvanlige publikum.

Kunstprogrammet blev kurateret af Nanna Saplana & Ida Schyum og udstillingsserien var en kritisk undersøgelse af vores samfunds fokus på vækst, effektivisering og udvikling. I Villa Kulturs orangeri — et væksthus for planter - forgrenede fem udstillinger sig, skabt af unge danske billedkunstnere fra det såkaldte vækstlag i Danmark. Læs mere om de enkelte udstillinger her.

Musikprogrammet blev udviklet i samarbejde med Laurits Heegaard, Managing Director i PREP MUSIC.

Fotografer: Niels Biasevich Vogensen, David Stjernholm, Christian Brems og Xuan Ngyuen

samtidskunst alice topsøe-jensen vækst udstilling “Self-sufficiency is a Scam!”
Karen La cour koncert VÆKST vækstlag
Filippa musik koncert vækst
Franziska Hoppe Physics Envy VÆKST vækstlag udstilling samtidskunst
Daniel Mølholt Bülow & Jonas Kjeldgaard Sørensen Plateauic
koncert vækst vækstlag karen la cour
Karen la Cour koncert vækst vækstlag
Jamilla Mahmoud vækstlag samtidskunst
Genial oplevelse at være til benspænd-koncert i Østerbros hyggeligste villa. Benspændene gør musikoplevelsen til noget helt særligt og jeg glæder mig til at se, hvad de finder på næste gang.
— Anton, gæst til benspænd-koncert med Komorebi Garden

Skal dit arrangement være med?

Brænder du inde med en skarp idé til et kulturevent, men savner den rette platform? Så afhold dit arrangement i Villaens unikke lokaler, hvor der er rum til at lade kreativiteten spire.