Villa Kultur er stolte af at præsentere udstillingen [for]lomme. Udstillingen er en del af 360º-programmet.
[for]lomme er: et tværkunstnerisk kollektiv bestående af Aviaja Maria Brixvold, Clara Josephine Lykkeberg og Klara Emma Lilhav Hoffmann: en spæd drøm om en større bevægelse, der skal gøre det mere tilgængeligt og mindre ensomt at udkomme kreativt og kunstnerisk.
[for]lomme lanceres med en weekendlang undersøgelse af de *forlommer*, man skal få – og ofte også selv give – for at etablere sig i kunst- og kulturbranchen. Ud over udstillingens statiske værker kan du i løbet af weekenden opleve en række pop-up events:
Fredag åbner udstillingen med en alternativ (og vegansk) netværksmiddag inspireret af LUMBUNG: en indonesisk teori om kollektive bidrag til en fælles “skål” til inspiration, sparring og nytte for fællesskabet. Deltagelse i middagen kræver billet, som kan købes her
18:00 Dørene åbner for middagsgæster
18:15 Velkomst og speed networking
19:00 Middag serveres
19:30 Fælles refleksion omkring middagsbordet
20:00 Officiel åbning og fernisering
22:00 Døre lukker
Lørdag bliver *forlommer* fortolket som transaktionelle handlinger og strukturelle barrierer i balsalen gennem live performances af lydværk og dans. Der er to visninger i løbet af eftermiddagen og pladserne er først til mølle.
10:00 Døre åbner
13:00 Perfomance
15:00 Performance
17:00 Døre lukker
Søndag formiddag kan du til gratis skriveworkshop i balsalen lære at bruge allerede eksisterende tekststykker som *forlommer*, inden udstillingen afrundes med en paneldebat. Debatten finder sted omkring et skulpturelt og interaktivt værk og tager udgangspunkt i resultatet af weekendens undersøgelse.
10:00 Døre åbner
13.00 Skiveworkshop
14:30 Oplæsninger
15:00 Paneldebat
17:oo Udstillingen lukker
Grundet at villaen er under renovering, er udstillingen ikke tilgængelig for kørestolsbrugere
360º: [for]lomme
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Fri entre (middagen kræver billet: KØB BILLET HER)