Dias smører din sjæl med neosoul og indiepop-grooves. På debutalbummet Det vi husker viser de styrken i simpliciteten: lyrikken kredser om livets store og små øjeblikke, mens stærke vokaler og elektroniske toner skaber et univers fyldt med nærvær og pirrende energi.
På denne særlige aften, vælger dias at trække stikket og spille en helt akustisk koncert akkompagneret af klaver, trommer/percussion og kontrabas.
Aftenen byder på genfortolkninger af deres sange, inspireret af en række gamle lysbillede-dias som kunster Carla Nørremark har givet nyt liv til lejligheden. På den måde bygges der bro mellem gamle og nye minder, med plads til både intime og kraftfulde øjeblikke.
‘benspænd’ er Villa Kulturs koncertprogram for ung dansk musik. Med koncerterne ønsker vi at hylde den kreativitet og alsidighed, som musikkens vækstlag gemmer på. Ved at udstyre alle artister med et kunstnerisk benspænd for deres optræden er det vores ambition at udvikle en nyskabende platform for musikkens talenter - og samtidig gøde jorden for nye og alternative lytteoplevelser.
Koncerten er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune og Statens Kunstfond
benspænd: Dias
Torsdag 30/10-25 kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.30)
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Forsalg: 90 kr.
Dørsalg: 105 kr.