Back to All Events

benspænd: Lips Glued

Lips Glued. Alene navnet vækker mindelser om usagte hemmeligheder og stjålne kys. Netop derfor passer det så godt til den unge trio, hvis sange emmer af underkuet længsel og sælsom romantik. En hybrid af elektronisk artpop, frodige soundscapes og forsanger Mathias Egholts barytonvokal, som tilføjer en uudgrundelig aura til helheden. Læg hertil gruppens tværæstetiske, improvisatoriske live-shows, og det står klart, at det kun er et spørgsmål om tid, før Lips Glued er på alles læber.

Denne aften går Lips Glued skridtet videre og med hjælp fra et stort kreativt hold vil trioen sammentænke musik, performance, set-design, visuals og styling i en komplet rumoplevelse.

‘benspænd’ er Villa Kulturs koncertprogram for ny dansk musik. Med koncerterne ønsker vi at hylde den kreativitet og alsidighed, som musikkens vækstlag gemmer på. Ved at udstyre alle artister med et kunstnerisk benspænd for deres optræden er det vores ambition at udvikle en nyskabende platform for musikkens talenter - og samtidig gøde jorden for nye og alternative lytteoplevelser.

benspænd: Lips Glued
Onsdag 24/4-24 kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.30)
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: 85 kr.

Find billetter via dette link.

Programmet er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune og Statens Kunstfond.

Previous
Previous
April 18

benspænd: DEEJADE

Next
Next
April 25

Talk: Sofie Riise Nors & Rebekka Boyding + mini-koncert af UngKlang [UDSOLGT]