Back to All Events

Boglancering: En lyd kryber fra vandkanten 

En lyd kryber fra vandkanten er en ny digtsamling af Liv Ea med musik af Naja Soulié. Digtsamlingen udkommer som tredje bog i Forlagets Uros økofeministiske serie Sister Climate, hvor hvert solgte eksemplar frikøber en m2 vild dansk natur i samarbejde med Den Danske Naturfond.  

Digtsamlingen indgår naturligt i serien med sit kraftfulde sprog og omsorgsfulde væren-i-verden. Samtidig udkommer værket som et musikalsk lydspor, der selvstændigt og i samskabelse med digtsamlingen underbygger, supplerer og går sine egne veje for den, der lader sig flyde med. 

Samlingen udviser en særlig sensibilitet overfor det ikke-menneskelige, den kystnære natur og dens entiteter, hvor relationerne mellem mennesker og vandets liv synliggøres på sarte og rørende måder. 

Digtene tager udgangspunkt i stilhed og sorg og er inspireret af den danske kysts flora og fauna. Sproget og musikaliteten er medrivende, kropsligt og sansende, og digtene vækker fornemmelsen af, at havet er et levende fælleskab af vand, dyr, planter og sten. 

Værket i sin helhed beder os om at lægge mærke til børsteormene, saltet og det uendelige mellem mennesker og havet. 

Boglancering: En lyd kryber fra vandkanten 
Onsdag d. 17 juni kl. 19.00 - 21.00
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Billet: 30kr

Previous
Previous
June 11

Terrarium X Alkymi X Baabajaaga

Next
Next
June 18

UORTODOX TERAPI TECHNO