Sensommeren går på hæld, og efteråret melder snart sin ankomst. Dette skal fejres med lanceringen af foreningen Ekkosystem - en hel dag med koldpresset æblemost af nedfaldsæbler, koncerter, fællesskrivning, -sang og -spisning.
Undervejs kan du også blive klogere på foreningens initiativer, og hvordan du kan bidrage til projektet. Tilmelding er gratis, men nødvendig.
Ekkosystem er en forening for udbredelsen af økologisk bevidsthed, regenerativ praksis og politiske utopier gennem musik. Foreningen blev etableret i foråret 2025 af en sammenslutning af musikere, der alle ønsker at forbedre betingelserne for musik, der på forskellig vis bearbejder de økologiske kriser. Læs mere om Ekkosystem hér
PROGRAM
13.00 - Ankomst + æblemost + drømmetræ + DJ
13.20 - Ekkosystem byder velkommen
13.30 - Koncert: Magma Rea
14.30 - Panelsamtale: Hvad er Ekkosystem?
15.30 - Koncert: Agnes Ea
16.30 - Koncert: Tusind Somre
17.15 - Fællesspisning
18.00 - Fællessang + farvel
Arrangementet er skabt af Ekkosystem og er en del af ‘baggården’ - en programrække af og for vækstlagets kulturskabere. ‘baggården’ er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.
Ekkosystem - Lancering
Søndag d. 7. September kl. 13.00 - 18.00
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Gratis (men tilmelding påkrævet)