Kom og brug din 8. marts i ondt selskab og lad op til årets andre 364 kampdage, når podcasten Onde Kvinder gæster Villa Kultur med liveoptagelse af deres jubilæumsafsnit. Podcasten Onde Kvinder fylder to år på Kvindernes Internationale Kampdag. Det fejrer vi med en liveoptagelse af månedens afsnit, som i dagens anledning handler om en feminist... Hvis du vil finde ud af om hun er ond, så duk op i villaen d. 8. marts og lyt med på live-optagelserne.
Om Onde Kvinder
Onde Kvinder er en podcast om... onde kvinder. Værterne Amalia Dea Bonné og Maia Kahlke Lorentzen tager dig med gennem historierne om fortidens og nutidens “skurkinder”, fra helgener til hekseforfølgere, fra dronninger til diktatorfruer. Vi lever for at hive #girlboss ikonerne ned fra piedestalerne, men vi er heller ikke blege for at tage uretfærdigt hadede kvinders renomé op til revision. I hvert afsnit tager vi fat på en historisk eller nulevende kvinde og finder ud af, om hun virkelig var ond, og hvor vi ville placere hende på vores Ond-O-meter. Onde Kvinder udkommer (cirka) en gang om måneden og du kan finde den på din favorit podcast app.
Søndag d. 8 marts kl. 17.00 - 19.00
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: 50kr