Så er sommeren snart over os endnu en gang, og det betyder, at der kommer et nyt nummer af Græs og Gyvel! Kom og fejr det med os i Villa Kulturs smukke rammer og nyd årets (næsten) længste dag i godt selskab. Der vil være oplæsninger fra nogle af bidragsyderne, mulighed for at købe et magasin og drikke en øl eller et glas vin i aftensolen.
Græs og Gyvel er et uafhængigt magasin for økologi. Vi arbejder tværæstetisk og interdisciplinært, når vi undersøger økologiske spørgsmål. Vi tror på tværfagligheden, og at kombinationen af forskellige former for viden kan være gensidigt udvidende og informerende. Vores fjerde nummer har temaet Parasit og er en undersøgelse af de mange arter, relationer og strukturer omkring os – og med os – der har parasitisk karakter. Magasinet undersøger parasitisme biologisk, artshistorisk, filosofisk, økonomisk, metodisk og ikke mindst: som et spørgsmål om relationer.
Bidrag fra:
Moa Alskog / Ethan Ara / Frida Berg / Forlaget Under / Brian Lund Fredensborg / Gresshoppene har ingen konge / Karl Henriksen / Isak Winkel Holm / Pernille Kaufmann / Hannah Langsa / Reza Lilleberg / Siw Ulrikke Maibom / Markus Tange / Ida Friis Thomsen / Mikkel Thykier / Nanna Wiinberg / Mads Zippor
Læs mere om magasinet her: www.graesoggyvel.com
Græs og Gyvel udgives med støtte fra Statens Kunstfond. Arrangementet afholdes i samarbejde med Villa Kultur som del af arrangementsrækken ‘baggården’. ‘baggården’ er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.
Græs og Gyvel
Tirsdag 24/6-25 kl. 17.00 - 22.00
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: Fri entré