Back to All Events

Carrie’s Going Out – Witch Assembly

Har du noget, du gerne vil efterlade i fortiden? Kom og brænd det på vores bål. Er der noget, du ønsker for fremtiden? Manifestér det sammen med os i vores witch assembly.

Sankt Hans er en aften med mange forskellige traditioner og meninger. For nogen handler det om Johannes Døberens fødselsdag, for nogen om at tænde bål for at skræmme farlige væsener væk og for nogen kædes det samme med sommersolhverv.

Uanset hvad Sankt Hans betyder for dig, inviterer vi dig til en aften med refleksion, musik, fællesspisning, bål og magi. Vi ser aftenen som et vendepunkt – både i solens cirkulation og i vores eget liv – hvor vi kan give slip på ting, brænde vinteren af på bålet og sende ønsker for verden op i vejret med flammerne.

Vi dykker ned i ritualer og trækker kort på fremtiden, synger sange, spiser sammen og ser, om vi sammen kan skabe magi i vores egen lille witch assembly. Om du føler dig som en heks eller ej er ikke vigtigt – bare kom og tag del i vores fælles magi.

Program
17.00 Eventstart
17.30 Bål + mad
18.00 Velkomst
19.15 Fællessang
19.30-20.00 Witch assembly v. Emmelie Liv Bohr
20.30-21.45 Orakel cirkel v. Linelu Falk
22.00 Godnat<3

Orakelcirkel v. Linelu Falk
Linelu skaber en smuk og spirituel oplevelse, når hun inviterer jer ind i en orakelcirkel. Hun guider jer ind i jeres intuitiv og clairvoyante energifelt, mens i på skift trækker jeres eget orakelkort.

Witch assembly v. Emmelie Liv Bohr
Emmelie inviterer til en sanselig lydoplevelse inspireret af nordisk shamanistiske traditioner. Med stemme og tromme skaber hun et nærværende rum – et sted hvor du kan lytte, mærke og måske forbinde dig lidt dybere med det der er omkring os.

Arrangementet er skabt af Carrie’s Going Out og er en del af ‘baggården’ - en programrække af og for vækstlagets kulturskabere. ‘baggården’ er muliggjort med støtte fra Københavns Kommune.

Carrie’s Going Out – Witch Assembly
Mandag 23/6-25 kl. 17.00 - 22.00
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: Fri entré

Previous
Previous
June 21

Upcycling med Posca – giv nyt liv til tøj og sko [Udskudt til en ny dato]

Next
Next
June 24

Græs og Gyvel – Udgivelsesfejring for ‘Parasit’